Voksede op i en adelig stockholmsk familie og gik af ren interesse på reformpædagogen Anna Sandströms lærerindeseminarium. Efter et år på husholdningsskole, studerede hun på Kunstakademiet, som bortviste hende efter basisåret. Hendes selvstændighed og temperament passede bedre sammen med det hold af kvindelige træskærere, der kom i Harriet Sundströms atelier, hvor også Siri Derkert og Vera Nilsson arbejdede.
I 1913 trykte hun litografisk sit værk Konsten att älska och dess följder med egne ætsninger, efter at manuskriptet var blevet afvist på flere forlag. Hun havde selv kalligraferet sine digte på stenen. Denne udgave i 50 eksemplarer var det eneste, der blev trykt, mens hun levede. Manuskriptet til det første udvalg af digte gav hun til veninden Elsa Björkman, der sørgede for trykningen i 1919. Det større udvalg Dikter, der udkom 1927, fik mange læsere. Hun blev digternes digter. Hendes utrykte forfatterskab består af dagbøger med vignetter, raderinger og tegninger, manuskripter til bøger, breve og digte. Harriet Löwenhjelm døde ung af tuberkulose.
Udvalgt litteratur om forfatteren
AnnaCarin Billing: ""Tänk den som vore en karl": diktjaget, fin-de-siècle och normernas spel i några dikter av Harriet Löwenhjelm" i: Mot normen: kvinnors skrivande under 1900-talet, 2007
Elsa Björkman-Goldschmidt: Harriet Löwenhjelm, 1947
Boel Hackman: Att skjuta en dront: Harriet Löwenhjelm - dikt, bild, konstnärskap, 2011
Malin Pennlöw: "Döden blev dikternas förutsättning: om myten Harriet Löwenhjelm" i: Tidskrift för litteraturvetenskap, 2000
