I Samuel August från Sevedstorp och Hanna i Hult, 1973, skildrede hun forældrenes lykkelige ægteskab og sin egen harmoniske opvækst på en bondegård uden for Vimmerby i Småland, hvor faderen var præstegårdsforpagter. Selv fik hun som ugift 18-årig en søn og flyttede til Stockholm, hvor hun forsørgede sig som kontorist. Da hun i 1931 giftede sig og fik en datter med Sture Lindgren, arbejdede hun i flere år som hjemmegående husmor i Stockholm. Fra 1946-70 var hun ansvarlig for forlaget Rabén och Sjögrens børnebogsudgivelser, i 1963 blev hun medlem af og i 1973 formand for Samfundet De Nio, og samme år blev hun udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Linköping.
Efter en prisbelønnet debut i 1944 med pigebogen Britt-Mari lättar sitt hjärta (Britt-Marie finder sig selv, 1947) fik hun allerede året efter sit store gennembrud med den ligeledes prisbelønnede Pippi Långstrump (Pippi Langstrømpe, 1946), som blev skelsættende for den moderne børnebog i Sverige. I en fri bevægelse mellem farce, eventyrroman, myte, saga, nutidsrealisme og historisk romantik har hun skrevet mere end 40 populære børnebøger med kendte titler som f.eks. Alla vi barn i Bullerbyn (R), 1946 (Alle vi børn i Bulderby, 1958), og Emil i Lönneberga (R), 1963 (da. 1964), foruden billedbøger og filmmanuskripter. Altid på det udsatte barns side i en ofte hård og uforstående voksenverden holder hun sig ikke tilbage fra at diskutere alvorlige livsproblemer i sine børnebøger, som ofte har vakt debat: Det ensomme og angste barns tragedie og kompensationsdrømme i Mio, min Mio (R), 1954 (da. 1955), Rasmus på luffen (R), 1956 (Rasmus på farten, 1959) og i Nils Karlsson-Pyssling (N), 1949 (da. 1953), døden og volden i Bröderna Lejonhjärta (R), 1973 (Brødrene Løvehjerte, 1974), det ømtålelige forhold mellem en far og en snart voksen datter i Ronja Rövardotter (R), 1981 (da. 1981).
Astrid Lindgren er en af Sveriges internationalt bedst kendte forfattere og oversat til mindst 60 forskellige sprog.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Vivi Edström: Astrid Lindgren och sagans makt, 1997
Helene Ehriander & Birger Hedén (red.): Bild och text i Astrid Lindgrens värld, 1997
Marianne Eriksson m.fl. (red.): Duvdrottningen. En bok till Astrid Lindgren, 1987
Werner Fischer-Nielsen: Astrid Lindgren och kristendomen: utifrån Pippi, Emil och Madicken, 1999
Jørgen Gaare & Øystein Sjaastad: Världens bästa påhitt: nya filosofiska vandringar i Astrid Lindgrens värld, 2004
Leif Jonsson (red.): Astrid Lindgrens världar i Vimmerby: en studie om kulturarv och samhällsutveckling, 2010
Kerstin Kvint: Astrid i vida världen: sannsagan om Astrid Lindgrens internationella succé: en kommenterad bibliografi, 1997
Bettina Kümmerling-Meibauer & Astrid Surmatz (red.): Beyond Pippi Longstocking: intermedial and international aspects of Astrid Lindgren's work, 2011
Ulla Lundqvist: Ärhundradets barn. Fenomenet Pippi Långstrump och dess förutsättningar, 1979
Margareta Strömstedt: Astrid Lindgren. En levnadsteckning, 1977 (da. 1978)
Lena Törnqvist & Suzanne Öhman-Sundén (red.): Ingen liten lort: Astrid Lindgren som opinionsbildare: antologi, 2007
