Elínborg Lárusdóttir

1891 - 1976

Island

En af de mest læste forfattere i efterkrigstidens Island. Hun blev født på Nordisland, men flyttede til Reykjavik i 1912, hvor hun måtte afbryde sine studier på grund af tuberkulose. Hun blev gift med en præst, fik to børn og debuterede i 1935 med novellesamlingen Sögur (Fortællinger).

Som den ambitiøse historiske roman Förumenn I-III (Omstrejferne), 1939-40, der beskriver konflikter mellem det gamle slægtssamfund og de unges ideer om ægteskabet, handler også Strandakirkja (Kirken på Strönd), 1943, om konflikter mellem det gamle og det nye, denne gang med et emne fra religionshistorien. I forfatterskabet, der som helhed er tiltrukket af det religiøse fra folketro til spiritisme, fortsættes en søgen efter grundlæggende værdier.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Soffía Auður Birgisdóttir: "Skyldan og sköpunarþráin" efterord i: Sögur íslenskra kvenna 1879-1960, 1986