Gik i pigeskole i Helsinki, voksede op i et litterært inspirerende miljø som datter af professoren og digteren Julius Krohn. Fra 1903 var hun bosat i Estland, i 1920’rne i London og under krigen som emigrant i Sverige. Hun mistede to af sine fem børn under 2. Verdenskrig.
Under pseudonymet Aino Suonio debuterede hun 1897 med Laulujaja ballaadeja (Sange og ballader) (L). Hun skrev på finsk, men påvirkningerne fra Estlands historie og folklore blev af afgørende betydning for hende. De vigtigste værker er Barbara von Tisenhusen, 1923, Reiginpappi (Præsten i Reig), 1926, og Sudenmorsian (Ulvebrude), 1928, udgivet på svensk under fællestitlen Vargbrude. Foruden disse prosaballader om forbudt kærlighed, inspireret af venskabet med den finske digter Eino Leino, skrev hun novellistisk prosa, skuespil, memoirer og dagbøger.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Kai Laitinen: Aino Kallas 1897-1921. Tutkimus hänen tuotantonsa päälinjoista ja taustasta, 1973
Kai Laitinen: Aino Kaliaksen mestarivuodet. Tutkimus hänen tuotantonsa päälinjoista ja taustasta 1922-1956, 1995
Anna Makkonen: ""My own novel, yes, really!": the early diary of Aino Kallas and reading for the plot" i: Scandinavian Studies: the Journal of the Society for the Advancement of Scandinavian Study, 71, 4, 1999
