Forfatteren var gammel og syg, da hun i 1862 meddelte remser, sagn, eventyr og viser for bondesønnen Brynjólfur Jónsson på Minni Núpur, hvor hun var fattiglem på kost. Hendes relativt få viser er fragmentariske, men undervejs fortæller hun i prosa visens handling videre og giver den samtidig personligt præg.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Jón Helgason (red.): Íslenzk fornkvæð, bd. 7, 1970
