Auđur Jónsdóttir (f. 1973) er født i Reykjavík. Hun har arbejdet som freelance journalist og forfatter og boet i København, Barcelona og Berlin.
Auður Jónsdóttir debuterede med romanen Stjórnlaus lukka (1998; Ustyrlig lykke). Romanen Annað líf (2000; Et andet liv) blev efterfulgt af børnebogen Algjört frelsi (2001; Fullstendig frihed), som hendes ægtefælle kunstneren og forfatteren Þórarinn Leifsson illustrerede. Parret har udgivet fire børnebøger sammen. Størst opmærksomhed vakte Skrýtnastur er maður sjálfur (2002; Den underligste er én selv) og Auður Jónsdóttir´s biografi for børn om hendes bedstefar, nobelprisvinderen Halldór Laxness. Bogen beskriver Halldórs som barn og gammel mand, her hvor Auður selv kendte ham. Fólkið í kjallaranum (2004; Dem i kælderen) blev et gennembrud, romanen blev dramatiseret og spillet på Reykjavík byteatre vinteren 2010-2011. Den blev etterfulgt af romanerne Tryggðarpantur (2006; Depositum) og Vetrarsól (2008; Vintersol). Auður Jónsdóttir’s sidste bog Ósjálfrátt (2012 Uvilkårlig) er en kunstnerroman.
Auður Jónsdóttir har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris fire gange og har bl.a. modtaget Den islandske litteraturpris Fólkið í kjallaranum (2004) samt Fjöruverðlaunin (Kvinnelitteraturprisen) for Ósjálfrátt (2012). Auður Jónsdóttirs bøger er oversat til fire sprog.
Litteraturforskeren Dagný Kristjánsdóttir sammenfatter Auður Jónsdóttirs forfatterskap slik i sin artikkel i Nordisk kvinnelitteraturhistorie:
Forholdet til familien, moren og kvindeligheden er det ene af de to hovedtemaer i Auđur Jónsdóttir (f. 1973) forfatterskab, det andet er de vestlige herrefolks forhold til den nye internationale arbejderklasse i begyndelsen af det nye årtusind. Disse to temaer får efterhånden mere til fælles, end man først kunne tro, de havde.
