Opvokset i Reykjavík. Hun tilhører som eneste islandske kvinde de såkaldte »atomdigtere«, en gruppe nyskabende hovedstadsdigtere, der debuterede midt i århundredet, og som frigjorde lyrikkens form og tema.
Hendes eneste digtsamling, Þröskuldur hússins er þjöl (Husets tærskel er en fil), 1958, vakte opmærksomhed i kraft af sit billedsprog og allusionerne til folkelige kvad og eventyr, der her blev indskrevet i en modernistisk tekst. Efter digtsamlingens fremkomst forsvandt hun fra den litterære scene, men hendes bemærkelsesværdige digte fik igen plads i 1990’ernes debat.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Soffía Auður Birgisdóttir: "Brúarsmiður - Atómskáld - Módernisti. Þrjár nýsköpunarkonur í íslenskri ljóðlist" i: Ljóðaárbók 1989, 1989