Født på en storgård i nærheden af Oslo som datter af en værk- og fabriksejer. Familiens fallit og tabet af slægtsgården blev et personligt traume og et tema i forfatterskabet. Hun tog mellemskoleeksamen, modtog undervisning i modellering og skulptur og arbejdede som telegrafistinde før romandebuten Ve’s mor, 1903, hvis erotiske dristighed vakte opsigt blandt kritikerne. Kvinders erotiske længsel og kærlighedstab og deres binding til gården og slægten er hovedtemaer i forfatterskabet, der bevæger sig i et grænseland mellem romantik og realisme, og som med sin atmosfære af eventyr, drøm, angst og melankoli er nært beslægtet med jugendstilen i den bildende kunst.
I sine sene værker fremtræder Ragnhild Jølsen som folkelig fortæller. Den lidenskabelige kvindetype har her veget pladsen for bygdens mennesker og deres traditioner. Interesseforskydningen fra individ til kollektiv åbner for et frodigt livsperspektiv, der fokuserer på kroppens univers. Humoren er djærv og grotesk, og karakteristisk er fortællingens slyngende jugendstil. Vigtigste værker er romanerne Rikka Gan, 1904, og Hollases Krønike, 1906, samt novellesamlingen Brukshistorier, 1907.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Kari Christensen: Portrett på mørk treplate. Ragnhild Jølsens liv og for fatterskap, 1989
Astrid Lorenz: Efterord til Ragnhild Jølsens Rikka Gan i: Samlede verker bd. 1, 1988
Arnhild Skre: La meg bli som leoparden: Ragnhild Jølsen - en biografi, 2009
Antonie Tiberg: Ragnhild Jølsen i liv og digtning, 1909
