Bondekone i Vágur på Suðuroy, gift som 16-årig og mor til to børn. Hun kendte de gamle visetraditioner og var meddeler af fire viser, hvoraf de tre fokuserer på forholdet mellem mand og kvinde.
Der findes ikke mange oplysninger om hende, men det fortælles, at engang imellem når det var koldt, postillen havde været lang og salmen (Kingo) ligeledes, kom menigheden ind på hendes gård. Her lagde de salmebogen op på bjælken, dansede kædedans og sang nogle strofer fra en kæmpevise for at få varme i kroppen igen. Så tog de salmebogen og gik hjem.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Poul Andersen: úr Vágs søgu, 1977
