Født i Oslo, datter af en lærer og en entrepenør, er cand.mag. i idéhistorie, stats- og litteraturvidenskab. Hun er mor til tre børn.
For Pelle-Ragnar og den gule gården fik hun Kultur- og vitenskapsdepartementets debutantpris for bedste børnebog i 1983 og har efterfølgende skrevet flere prisbelønnede børnebøger. Som i Drama med Hilde, 1987, hvor den jeg-svage kvinde febrilsk forsøger at leve op til andres forventninger, skildrer Vigdis Hjorth i en række romaner moderne kvinders søgen efter identitet og autenticitet, kvinder der har problemer med kvinderollen, med karrieren, med deres seksualitet, og hun skildrer kvinder der bevidst afprøver den nyvundne frihed i et tilsyneladende postfeministisk ligestillingssamfund. Stilen er en kombination af det desperat alvorlige og det naivt humoristiske. Den seksuelle frimodighed i Fransk åpning, 1992, provokerede kritikerne, skønt romanen snarere handler om typer og klicheer i et mediestyret samfund end om erotik. Nyere værker er Død sheriff (R), 1995, og Hysj (R), 1996.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Vigdis Hjorth skrevet romanerne Takk, ganske bra, 1998, Hva er det med mor?, 2000, Om bare, 2001, Fordeler og ulemper ved å være til, 2005, Hjulskift, 2007, Tredje person entall, 2008, Snakk til meg, 2010, og en bog om et fængselsophold, Tredve dager i Sandefjord, 2011.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Arild Linneberg (red.): Som om ingenting: bare om Vigdis Hjorth, 2009
Per Mæling: "Festina lente eller kunsten å lese langsomt. Et essay om lesning og kritikk med bakgrunn i Vigdis Hjorths roman Fransk åpning" i: Skrift, nr. 9, 1993
Margit Walsø: "Sporet etter Don Juan. Litterære tilfelle av forföring, forlovning og forstilling" i: Syn og Segn, nr. 100, 1994
