Ellen Heiberg

1930 -

Danmark

Født i Jylland og kom som ung til København, hvor hun arbejdede som klinikassistent og laborant. Hun debuterede i 1972 med visebøger og blev i slutningen af 1970’erne en af de førende nyenkle lyrikere omkring forlaget Klitrose, der også udgav Lola Baidel. Digtsamlingen Kærligheden er en fugl udkom i 1978, og snart fulgte digte, sange og viser, bl.a. Viser mellem sorg og glæde, 1978, digtene Tillid, 1981, og Klovn med mange munde, 1983. Hun har bidraget til en række antologier, f.eks. Kærligheden dør aldrig en naturlig død, 1981, der blev til i forbindelse med en meget succesfuld Arteturné i 1980-81.

Ellen Heibergs digte er upretentiøse; en enkel syntaks og et ligefremt ordvalg indkredser et kvindeligt erfaringsunivers af hjertebanken, savn, panik og sårbarhed. Elskende kysses og skændes i hendes vers, og kærlighedens drømmende og svævende tilstande varer sjældent ved i hverdagens kuende rutiner. Der er tæft og brugsværdi i digtenes gendigtninger af eventyr og enkle pointeringer, der gik direkte ind i datidens kønsrolledebat. Ellen Heiberg er senere fortsat med vise- og kantatetekster, bl.a. til Sankt Annæ Gymnasiums pigekor.