Født i Bergen og opvokset i Nordfjord, Askvold og Slagnes på Sunnmøre. Hun tog studentereksamen i Volda 1924, var guvernante i Finnmark et år, gik derefter på Treiders handelsskole i Kristiania, arbejdede på kontor og skrev digte i fritiden. Hun giftede sig 1931 med lektor og forfatter Anders Hagerup og blev mor til to børn. Som politisk radikal var hun medlem af den socialistiske Mot Dag-kreds og arbejdede for tidsskriftet Kvinnen og tiden fra 1946-56 og for kommunistpartiets avis Friheten fra 1946-49. I årene 1973-76 var hun redaktør af det alternative børneblad Maurtua.
Hun debuterede som lyriker med digtsamlingen Jeg gikk meg vill i skogene, 1939, og skrev i alt ni digtsamlinger med Fra hjertets krater, 1964, som den sidste. Under besættelsen udgav hun i Sverige digtsamlingen Videre, 1944. I Norge er hun især elsket for en engageret, politisk modstandslyrik, men også kendt for sine kærlighedsdigte. Tonefaldet er ofte intenst og ironisk, formen stram og traditionel, sproget enkelt. Hun har også skrevet noveller, hørespil, erindrings- og børnebøger samt nyskabende og original børnedigtning: Så rart, 1950, Lille Persille, 1961, og Den sommeren, 1971.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Irene Engelstad m.fl. (red.): Norsk kvinnelitteraturhistorie, bd. 3, 1990
Klaus Hagerup: Alt er så nær meg: om Inger Hagerup, 2003
Karin Beate Vold: "Sånn vil du ha meg. Feministisk synspunkt på Inger Hagerups lyrikk" i: Mai Bente Bonnevie m.fl. (red.): Et annet språk. Analyser av norsk kvinnelitteratur, 1977
