Født i Reykjavík, har lærereksamen og en B.A. grad i islandsk litteratur. Hun ermor til to børn.
Hun debuterede med novellesamlingen Tíu myndir úr lífi þínu (Ti billeder af dit liv) i 1983, der efterfulgtes af Eldur og regn (N), 1985, men fik sit egentlige gennembrud med romanen Kaldaljós (Et koldt lys), 1987. Mellem de to næste romaner, ég heiti Ísbjörg – ég er ljön (jeg hedder Isbjørg jeg er løve), 1989, og Stúlkan í skóginum, 1992 (Pigen i skoven, 1993), udkom to digtsamlinger, Lendar elskhugans (Den elskedes lænder), 1991, og Minningabók (En mindebog), 1990, hvor digteren sørger over sin fars død.
Forfatterskabet kredser om temaerne kunst, seksualitet og død. Hvor de første romaner er sprogligt eksperimenterende, hyperboliske og poetiske, er romanen Grandavegur 7 (Grandavej 7), 1994, skrevet i et mere afdæmpet toneleje. I 1996 kom romanen Z: ástarsaga (Z: en kærlighedshistorie).
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Vigdís Grímsdóttir udgivet Þögnin, 2000, Frá ljósi til ljóss, 2001, Hjarta, tungl og bláir fuglar, 2002, Þegar stjarna hrapar, 2003, Þrenningin, 2005, Sagan um Bíbí, 2007 og Trúir þú á töfra?, 2011.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Soffía Auður Birgisdóttir: "Þeim var ekki skapað nema skilja" i: Tímarit Máls og menningar, nr. 2, 1997
Kristín Viðarsdóttir: Stúlkur í innheimum, 1997
