Blev født på Turebygård på Sjælland og voksede op i det lærde debatmiljø på Rosenholm i jylland hos Sofie Brahe og Holger Rosenkrantz. Livet igennem boede hun hos slægtninge, de sidste år hos broderdatteren Susanne Giøe.
Anne Giøe opbyggede en bogsamling på ca. 1000 bind, som blev grundstammen i broderdatteren, Karen Brahes Bibliotek. Samlingen rummer mange skrifter af danske kvinder, trykte som håndskrevne, heraf mange med Anne Giøes notater. Den bestod for en stor del af opbyggelsesbøger og anden kristen litteratur foruden af geografiske og historiske værker.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Sv. Cedergreen Bech (red.): Dansk biografisk Leksikon, bd. 5, 1980
Anne Riising: Katalog over Karen Brahes Bibliotek i Landsarkivet for Fyn. Håndskriftsamlingen, 1956