Forfatteren var som sin mor født i Lund i Skåne, mens faderen var fabrikant fra Stockholm. Hendes studier 1881-82 ved Högre lärarinneseminariet i Stockholm blev afbrudt af sygdom. Hun underviste i sprog, tog sangtimer og spillede teater i Helsingfors. Under et besøg i Paris mødte hun generalkonsul og opdagelsesrejsende Julius Claine, som hun blev gift med i 1894.
Hun debuterede 1893 med Fata Morgana och andra berättelser, hvorefter der fulgte mange romaner og novellesamlinger. Hun udgav desuden fire digtsamlinger, i hvilke hun stolt fremhæver vigtige kvindelige forgængere. Den sidste samling, Hetär, 1931, er dog præget af bitterhed mod et kulturelt etablissement, der ikke lader kvinderne komme til. Bogen er udgivet anonymt af “en kvindelig rimsmed”. Selvbiografien Mitt vagabondliv, 1929, skildrer kvinders vilkår i forskellige dele af verden.
Mellem mange rejser boede hun fast i Frankrig, men forfatterskabet blev hendes forbindelse til fædrelandet. Jane Gernandt-Claine fik Bonniers litteraturpris for sin første digtsamling, Dikter, 1908.
