Født og opvokset i Bergen, blev undervist i græsk, latin og hebraisk af sin far, der var præst. Uden for ægteskab blev hun gravid med en hollandsk sømand, Matthias Boudaan. Hun fødte i dølgsmål, blev anklaget for barnemord og fængslet. Da en dødsdom i 1707 blev ændret til bødestraf, tog hun til København, hvor hun døde.
Cille Gad skrev latinske ærevers, trykt i Thom. Jacobæus’ Dissertatio de oculis insectorum, København 1708, og herudover upublicerede digte på latin om sit fangenskab til Otto Sperling d.y. Disse er bevaret på Det kongelige Bibliotek.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Marianne Alenius: "Kan man henrette en kvinde, der kan græsk og latin? Om Otto Sperling og Cille Gad" i M.S. Christensen (red): Hvad tales her om? Festskrift til Johnny Christensen, 1996
C. Behrend: "Om Anna Reimer og Cille Gad" i: Personhistorisk Tidsskrift, 1908
Knut Rage: Gynaicologia: en beretning om Cilla Gads tragiske liv og skjebne: forsøk på en biografi, 2002