Voksede op i et husmandshjem i det sydlige Lappland. Allerede som ti-årig kom hun ud at tjene. Senere gik hun på landbrugsskole og blev i 1947 forstanderinde for elevboligerne på Solbacka Skole, hvor hun begyndte at skrive. I 1948 blev hun gift med en husmand og blev skribent på Västerbottens Folkblad.
Linnéa Fjällstedt debuterede i 1975 under stor opmærksomhed med Hungerpesten, der bygger på mormoderens egen historie. Romanen er præget af stor indlevelse i de hårde vilkår i det sydlige Lapland, hvor nybyggerne i lange perioder sultede. De to følgende romaner Odeslotten, 1977, og Befrielsen, 1979, fortsætter i denne tradition.
I 1980’erne skrev hun romanerne Missgärningen, 1984, og Poas söner, 1986. I 1990’erne udkom bl.a. Bortom bergen, 1994, Sytarjäntan, 1997, og Arsringarna, 1998.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Linnéa Fjällstedt udgivet Amuls blodshämnd, 2000, I lust och nöd, 2001, og När stormen bedarrat, 2007.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Kristina Lundgren og Enel Melberg: "70-talets arbetarförfattarinnor" i: Eva Adolfsson m.fl. (red.): Vardagsslit och drömmars språk, 1981
