Født i Oslo som datter af en omstillingsdame og en journalist, har forsørget sig som fabriksarbejder, lærer, er uddannet psykolog og har arbejdet ved Institut for kriminologi, Universitetet i Oslo. 1984-88 var hun leder af Arbeidernes Kommunistiske Parti.
Hun debuterede i 1968 med Fotnoter i rødt og har siden udgivet syv digtsamlinger, senest Mosestille. Kjerringrokk, 1995. Digtenes form er oftest enkel, skrevet i et realistisk sprog og ofte med et direkte budskab knyttet til en konkret kollektiv sammenhæng. Forfatterskabet, der er præget af samfunds- og kvindepolitisk engagement, inddrager efterhånden også motiver fra intimsfæren og naturen. Kjersti Ericsson har desuden udgivet en række fag- og debatbøger, bl.a. Drift og dyd. Kontrollen av jenter på femtitallet, 1997.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Kjersti Ericsson udgivet en lang række fag- og skønlitterære bøger, bl. a. digtsamlingen Alkekongeriket, 1997, romanerne Hekketid, 2001, Hjemkomst, 2005, og Gunhild fra Vakkerøya, 2008, samt den selvbiografiske Alene, 2011, om tabet af hendes mand gennem fyrre år.
I 2009 modtog hun Språklig samlings litteraturpris.