Født i Stockholm, er fil. kand., har arbejdet som journalist og film- og teaterkritiker. Efter debuten med Aftnar i Skt. Petersburg (N), 1960, har hun udgivet over 30 bøger, mest novellesamlinger, men også romaner, digtsamlinger, børnebøger, en naturdagbog, Om naturen på Stora Skuggan, 1979, og en tankedagbog, Ord i det fria, 1982.
Hendes temaer er hverdagslivet, dets planløshed, lunefuldhed og uventede dramatik. Hun skriver ofte om mennesker, der lukker sig inde i sig selv og i rædsel unddrager sig kontakt med andre. Af hendes værker kan nævnes Flickorna (R), 1963, Ord till Johanna (L), 1973, Kvinnan som reste med Montaigne (R), 1981 (da. 1983), Kärlekens utland (N), 1982, Den femte årstiden (N), 1983, Skiida öden (N), 1988, og Skärmar (L), 1990. Olga om Olga, 1994, er illustreret af datteren, lyrikeren og billedkunstneren Johanna Ekström (f. 1970).
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Margareta Ekström modtaget De Nios Vinterpris 1997 og Signe Ekblad-Eldhs pris 2000
Udvalgt litteratur om forfatteren
Birgitta Ahlmo-Nilsson: "Kvinnokamp och kvinnolitteratur" i: Lönnroth-Göransson (red.): Den svenska litteraturen, bd. 6, 1990
Monika Ahlberg: "Margareta Ekström: ett författarporträtt" (specialarb Bibliotekshögskolan), 1979