Født på Vestisland, gik på lærerhøjskolen og tog på studieophold i København, men måtte opgive det, da hun fik tuberkulose. Hun virkede som oversætter, var gift og mor til et barn.
I 1977 debuterede hun med den ejendommelige selvbiografi Samastaður í tilverunni (En plads i tilværelsen), der sprænger kronologien, dekonstruerer det biografiske subjekt og fremlægger en egen postmoderne filosofi. Derefter fulgte andre selvbiografiske værker, Úr sálarkirnunni (Fra sjælens boks), 1978, Bréf til Steinunnar (Et brev til Steinunn), 1981, og Rásir dægranna (I løbet af døgnene), 1986, samt to surrealistiske romaner, Audnuleysingi og Tötrughypja (Den ulyksalige og den sjuskede), 1979, og Tötra i Glettingi, (Sjusken på Ironigården), 1983.
De sidste syv år af sit liv markerede hun sig som en af de mest originale forfattere i moderne islandsk litteratur.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Guðbergur Bergsson: "Í þessu herbergi hefur búið doktor" i: Skírnir, 1990
Ragnhildur Richter: "'Det finns inte, detta som jag kallar jag - det tål att tänka på' Islandske kvinnors självbiografier" i: Tigerstedt, Roos, Vilkko og Richter: Självbiografi, kultur, liv, 1992
