Marianne Ehrenström

1773 - 1867

Sverige

Voksede op i Zweibrücken og Stralsund, hvor hendes far var kommandant. Hun studerede musik hos abbé Vogler og Clementi og deklamation hos skuespilleren J.M. Monvel. Fra 1792 og frem til sit giftermål i 1803 var hun hofdame hos dronning Sophia Magdalena og en berømmet sopran i Stockholms kulturelle kredse, hyldet af de gustavianske digtere. Hun var medlem af Musikaliska akademin og Konstakademin.

Marianne Ehrenström, der skrev en række artikler om svensk kulturliv i udenlandske blade, har efterladt sig værdifulde oplysninger om kulturlivet i Gustav IIIs tid i Notices sur la littérature et les beaux arts en Suède, 1826. En del af hendes erindringsoptegnelser er offentliggjort i A. Ahnfelts Ur svenska hofuets och aristokratiens Uf, 1980.

Udvalgt litteratur om forfatteren

H. Schück: Den sista gustavianska hofdamen, 1919