Astrid Ehrencron-Kidde er en ener i dansk litteratur. En fortællerske, der skrev både for børn og voksne, og som fra debuten med fortællingerne Æventyr i 1901 til selvbiografien Hvem kalder. Fra mine erindringers lønkammer i 1960 systematisk afsøgte tabets tematik. Alle hendes hovedpersoner mister det, de har betragtet som den væsentligste drivkraft i livet: forældrene, kærligheden, barnet, karrieren.
Selv voksede hun op i et velhavende embedsmandshjem, der havde råd til at støtte og uddanne hendes musikalske begavelse. Hun drømte tidligt om en karriere som koncertpianist, men da nerverne ikke holdt til scenekravene, begyndte hun i stedet at skrive. Netop forfatterskabet førte til det møde med forfatteren Harald Kidde, som hun selv tolkede som sit livs lykke og mening. De blev gift i 1907, og ved hans tidlige død i 1918 stod hun atter i tabets situation, men alligevel anderledes rustet.
Som hovedpersonen og fortælleren i hovedværket Martin Willéns underlige Hændelser I-IV, 1911-1921, placerede hun sig som tilskuer til livet og hentede stof, skikkelser, konflikter og geografi fra det liv, hun og Harald Kidde sammen havde rejst og levet. 1939 afsluttede hun sit eget forfatterskab og brugte frem til selvbiografien i 1960 sin tid på oversættelse af andres.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Torben Brostrøm og Mette Winge: Danske Digtere i det 20. århundrede, bd. 1, 1980