Autodidakt med mange rejser rundt i verden og forskellige job bag sig. Hun fik allerede som 17-årig et stort gennembrud med debutsamlingen tysh, 1989, der blev belønnet med Klaus Rifbjergs debutantpris af Det Danske Akademi. Siden har hun modtaget Michael Strunge-prisen for sit forfatterskab, der også omfatter digtsamlingerne Paradis, 1992, og Til Babylon, 1995.
Hendes digtning er ekspressiv. Hun arbejder med en sammensat og opbrudt form, der tilnærmer sig det kvindelige jegs identifikationer og rollemodeller og ikke mindst hendes rædsel over det moderne livs udbytning af naturverdenen og undertrykkelse af kroppen og lysten. Hvirvlende skriver hun om jeg’ets tab af orientering i en digtning, hvor sprogets brud, kanter og svære, uigennemtrængelige billeder danner struktur. I versets og poesiens verden synes jeg’et at slippe fri til at undersøge og forfølge sin glæde, vrede og sorg. Samlingen Til Babylon refererer til Vølvens spådom, de babyloniske gudefortællinger og til Bibelen i sin kredsen om billedet af et dødt barn og et sørgende jeg, der opsøger de døde og de spædes limbo for at være nær barnet. I hendes digtning brydes gamle poetiske symboliseringer af det kvindelige som forsoning og inspiration op i nye, uventede postromantiske billedmønstre.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Karen Marie Edelfeldt udgivet digtsamlingen Sollyset i åbne hænder, 2005.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Anne-Marie Mai: "Der findes en flugt. Digte af Karen Marie Edelfeldt og Pia Juul" i: Anders Østergaard (red.): Vandmærker, 1998
Lars J. Onslev: "Bag stilheden. Om Karen Marie Edelfeldts tysh 1989" i: Anne-Marie Mai (red.): Digtning fra 80'erne til 90'erne, 1993
