Født i Hvejsel nær Jelling. Faderen var dyrlæge. Hun læste psykologi efter studentereksamen, blev gift, fik tre børn og blev senere skilt.
Debutromanen Hvad tænkte egentlig Arendse, 1972, om en kvindes frustrerede tilværelse som hjemmegående småbørnshusmor, blev anledning til en debat om og samtidig startskuddet til den nye kvindelitteratur i Danmark. Hendes 70’er-forfatterskab, bl.a. romanerne Fuglen, 1974, Pause, 1976, og Midtvejsfester, 1980, der blev skrevet i dialog med kvindebevægelsen, giver konturerne af en ny kvindelig socialpsykologi for generationen, der lever som veluddannede, men også splittede kvinder med børn, arbejde, skilsmisser og ustabile forhold.
I 1980’erne bredte hun perspektivet ud med de store kritiske samfundsskildringer Ingen Erindring (R), 1983, og Udsøgt behandling (R), 1986, der begge med et mord som omdrejningspunkt er billeder på de ødelæggende sociale strukturer. Trilogien Lillegudsord, Jubeljomfru og Filihunkat, 1992-94, beretter om pigen Ellas liv i 1950’erne. En socialisationshistorie, aflyttet gennem en piges mærkværdige og vittige forsøg på at tilegne sig et jeg, et sprog og en plads i livet markerer en ny drejning i et forfatterskab, hvor selve det æstetiske udtryk altid har været tema.
Jette Drewsen har været formand for Dansk Forfatterforenings skønlitterære afdeling i 1992, hun fik Statens Kunstfonds Livsvarige Ydelse i 1994 og modtog samme år Det Danske Akademis Beatrice-pris. I 1997 udkom romanen Jorden er nær.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Jette Drewsen udgivet bøgerne Lisbets søster: erindringsessays, 2001, Det inderste råstof : beretninger fra en rejse til Det Blå Folk, 2004, og Oven for klinten: noveller, 2007.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Torben Brostrøm og Mette Winge (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, bd. 5, 1982
Anne Birgitte Richard: Kvindelitteratur og kvindesituation, 1976
