Franziska Carlsen

1817 - 1876

Danmark

Folkemindesamler, historisk forfatter og stiftsdame i København og Vallø, men opholdt sig i perioder på Rønnebæksholm og Gammelkøgegård, hvor faderen var godsejer. Hun nærede en romantisk farvet interesse for sin hjemegns historiske minder og var en flittig indsamler. Hendes største indsamlingsindsats lå i perioden 1854-1857.

Som en af de få kvinder i sin samtid, der selv udgav og analyserede egne optegnelser om den lokale folketradition, indsendte hun dem også til Svend Grundtvig, der ledede datidens storstilede indsamling af folkeminder.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Sv. Cedergreen Bech (red.): Dansk Biografisk Leksikon, bd. 3, 1979