Født i København. Efter skolegang på Bernadotteskolen og i Sydøst-Asien, hvor stedfaderen arbejdede for Unicef, blev hun student fra Th. Langs Kostskole i Silkeborg, læste russisk på Københavns Universitet og medvirkede i film og tv. Fra midten af 60’erne skrev hun som freelance skribent reportager fra Sovjetunionen og Mellemøsten, kronikker og debatindlæg til aviser og tidsskrifter.
Forfatteren har i en stor slægtssaga Jadekatten, 1997, fortalt familien Løvins historie, tilbage til familiens første polsk-jødiske indvandrer, der i 1838 slog sig ned i Aalborg, hvor han grundlagde De Danske Spritfabrikker. I en svimlende tour de force-agtig optakt fortælles om bedsteforældre i et københavnskjødisk borgerskab, der med stor lidenskab lever den ægteskabelige kønskonflikt, hvor manden er utro, kvinden hævner sig, og børnene falder som ofre på forældrenes slagmark. Suzanne Brøgger har sluppet mange selvbiografiske spøgelser ind i litteraturen, men aldrig før for fuldt orkester som i Jadekatten.
Med debut- og debatbogen Fri os fra kærligheden, 1973, efterfulgt af Kærlighedens veje og vildveje, 1975, slog hun sit navn fast som provokerende selvbiografisk forfatter. De pinefuldt analytiske afsæt i egne livserfaringer, barndommens syge mor, skilsmissefamilien, 68-oprørets seksualpolitik og flydende identiteter, den filosofisk kulturkritiske ambition og den helt særlige analytisk-burleske og paradoksale stil har delt hendes læsere i hadere og elskere. Den selvbiografiske føljeton Creme Fraiche, 1978, fejrer individualismen til det sidste æggende, vibrerende atom, En gris der har været oppe at slås kan man ikke stege, 1979, fortæller om et liv i landlig stilhed, ro og koncentration, og med sit epos om hattesyersken og livskunstneren Tone, 1981, tegner hun et generøst signalement af kvindelig eros og foregriber de kvindelighedens dæmoner, hun bød op til dans, da hun med Ja, 1984, hengav sig til en umulig kærlighed, en kvindetur i dødsriget og en genopstandelse som kunstner.
Med skuespillene Efter Orgiet, 1992, og Dark, 1994, vakte Suzanne Brøgger samme meget stærke følelser af begejstring og protest som ved debuten, der hudflettede familiens kvindeundertrykkelse og døde længsler. 20 år senere fremstår familiens opløsning som undergangsbillede og tegn på en kultur i opløsning. Suzanne Brøgger, der gendigtede Vølvens spådom i 1994, blev i 1997 medlem af Det danske Akademi. I 1998 udkom Et frit og muntert lig.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Suzanne Brøgger udgivet digtsamlingen Lotusøje, 1999, romanen Linda Evangelista Olsen, 2001, og en lang række essays, artikler og andre tekster i bl.a. Sejd, 2000, Smuler fra kærlighedens bord, 2004, Sølve, 2006, Sløret, 2008 og Jeg har set den gamle verden forsvinde – hvor er mine ørenringe?, 2010.
Blandt de mange priser og udmærkelser, Brøgger har modtaget, er De Gyldne Laurbær 1982, Statens Kunstfonds livsvarige ydelse 1985, Dansk Kvindesamfunds Mathildepris 1996, Søren Gyldendal Prisen 1999 og Rungstedlund-prisen 2005.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Marina Allemano: Suzanne Brøgger: en introduktion, 2004
Connie Bork: Den ny kvindelighed, 1996
Lisbeth Holst: "Jomfruen i isbjerget" i: Forum. Tidsskrift for køn og kultur, nr. 2, 1994
Pablo Llambias: "Suzanne Brøgger: Fri og fra kærligheden (1973) og Kærlighedens veje & vildveje (1975)" i: Den blå port, nr. 75, 2007
May Schack: "Bevægelsens heroiske kraft" i: Kritik, nr. 58, 1981
Bodil Wamberg: Blixen, Brøgger og andre danske damer, 1985
Louise Zeuthen: De virkelige halvfjerdsere: krop, køn og performativitet hos Suzanne Brøgger og Kirsten Thorup, 2008
