Født i Helsingfors, er cand.polit. og har ved siden af sin skribentvirksomhed arbejdet med voksenundervisning og skrivekurser. Sammen med Carita Nystrøm har hun introduceret feminismen i finlandssvensk litteratur med bogen Denna värld är vår. Handbok i systerskap, 1975, og medvirket til brevbogen Postfeminism, 1991.
I 1981 udgav hun digtsamlingen Långa vandring og i 1986 prosabogen Glädjezon, om kvindemarcherne for fred i årene 1981 og 1983, som hun selv deltog i. I pamfletten Oppna rum. Insyn hos en bostadslös, 1985, er hun en bekendende debattør, mens sort humor præger den senere lyrik De fyrtionio dagarna, 1988, og Inringning, 1991. Hun har desuden skrevet Læse-Let-bøger og sammen med sin bror udgivet brevbogen Minnas, glömma och förtiga, 1997.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Birgitta Boucht bl.a. udgivet digte i Kroppens esperanto, 2003, og Sämsta tänkbara sällskap, 2005, kortprosa i Konservatorns blick, 2002, og de to romaner Mariposa, 1999, og Tusenblad, en kvinna som snubblar, 2011.
Hun var chefredaktør for det feministiske tidsskrift Astra Nova 1995–2000, og har blandt en række priser modtaget Svenska litteratursällskapets pris 2000 og 2003. Siden 2008 er hun æresdoktor ved Åbo Akademi.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Finlandssvenska kvinnor skriver, 1985
Merete Mazzarella: "Den kvinnomedvetna prosan efter 1970" i: Sven Linnér (red.): Från dagdrivare till feminister, 1986
Björn Wallén: "Döden som språk och skeende. Ett tematiskt raster i Birgitta Bouchts författarskap" i: Finsk Tidskrift, 1996
