Helena (Lena) Börjeson

1879 - 1976

Sverige

Født i Stockholm som datter af billedhuggeren John Börjeson, der også blev hendes lærer i kunsten at lave skulpturer. 1905-06 rejste de sammen til Italien, og i 1916 flyttede Lena Börjeson til Paris, hvor hun startede et skandinavisk galleri, Maison Watteau, der hurtigt blev velkendt som mødested og festplads, ikke blot for den skandinaviske koloni, men for hele det parisiske kunstliv.

Hun ledede Maison Watteau fra 1918 til 1935, men efter voldsomme konflikter vendte hun tilbage til Stockholm, hvor hun i 1940 oprettede en billedhuggerskole. I selvbiografien Mitt livs lapptäcka (Mit livs kludetæppe), 1957, beskrives Maison Watteau indgående.