Lærerdatter med universitetsuddannelse i litteraturhistorie og virksom både som lærer og forfatter med rejser i en række europæiske lande. Hun debuterede som 16-årig med romanen Een lang Nat efterfulgt af en roman om hunden Max, 1941. Romanen Men der kom ingen, 1945, og fortsættelsen Ene mod mange, 1946, beretter om en ung kvindelig tandlæges bestræbelser på at blive moder og derigennem realisere et fuldt liv uden en mand. Karen Bjerresø har senere skrevet en enkelt krimi, Manden som ingen kendte, 1969.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Cai M. Woel: Dansk Litteraturhistorie 1900-1950, bd. 2, 1956