Forfatteren debuterede i 1977 med romanen Thomas’ billede. Den næste roman Kassen stemmer alle ugens dage, 1979, fortæller om en kvinde, der først frigør sig konkret fra ægteskabets tomhed, dernæst symbolsk fra supermarkedsjobbets indespærring ud mod en både mytisk-religiøs og sanselig skyldfrihed. Den samme modsætning mellem konkret og psykisk ufrihed og et friere liv med krop og kunst findes i romanen Dans med mig, 1983, og Stjerneloftet (N), 1987. 1990 kom romanen Lyset over Camargue og 1997 Under gulvbrædderne (R).
Udvalgt litteratur om forfatteren
Jytte Nielsen og Poul Erik Jeppesen: Begærets kunst. Kreativitet i litteratur og psykoanalyse (specialeafhandl.), 1995.