Agrell var i 1880’erne en central skikkelse i svensk gennembrudslitteratur og i Stockholms kulturelle kredse. Alfhild Agrell er opvokset i Härnösand som barn af en konditor og blev 1895 skilt fra grosserer P.A. Agrell. Hun var et åndfuldt selskabsmenneske, medlem af kliken omkring kunstnergruppen Det unge Sverige, af Drägtreformföreningen (Forening til fremme af den nye og funktionelle såkaldte reformdragt) og Nya Idun (Et debatforum for kvinder). 1885 blev hun som en af de første kvinder indvalgt i Publicistklubben.
Alfhild Agrell debuterede 1879 med en novelle i Dagens Nyheter og gjorde sig siden bemærket som folkelivsskildrer, rejseskildrer og dramatiker. Succes hos publikum fik hun med to humoristiske causerier. Ved sin debut brugte Alfhild Agrell pseudonymet Thyra, men skrev derefter under eget navn frem til 1890’erne, hvor hun brugte pseudonymet Lovisa Petterkvist, senere afløst af det mandlige pseudonym Stig Stigson, der skaffede hende vældig gode anmeldelser. Hendes dramaproduktion er præget af et stærkt engagement i tidens kvindespørgsmål, hvor hun først og fremmest korrigerer de mandlige forbilleders kvindesyn som i Räddad fra 1882.
Skarpsindigt ser hun også et patriarkalsk systems nedbrydende effekt på kvindens moral i dramaerne Dömd, 1884, Ensam, 1886, og Ingrid. En döds kärlekssaga, 1900. Romanen Guds drömmare fra 1904 markerer en nyorientering i religiøs retning. Andre værker er Hvad ingen ser (N), 1885, og folkelivsskildringerne Nordanifrån, 1898.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Ingeborg Nordin Hennel: Dömd och glömd. En studie i Alfhild Agrells liv och dikt, 1981
Yvonne Leffler (red.): Bakom maskerna. Det dolda budskapet hos kvinnliga 1880-talsförfattare, 1997
Barbro Werkmäster: "I livet" i: Lars Ardelius och Gunnar Rydström (red): Författarnas litteraturhistoria, bd 2, 1978
