Ingen kvinde og ingen guddom har i middelalderen tiltrukket digterne som Maria, Jesu mor. Mariadigtningen udvikledes først på det internationale religiøse sprog latin, senere blev den oversat, og der blev også digtet originalt i mange genrer på de såkaldte »folkesprog«. Lyrisk, episk og dramatisk Mariadigtning findes over hele Norden. På norrønt sprog er bevaret ca. 50 Mariatekster. Dele af den norrøne Marialyrik kan være skrevet i norske klostre. I Sverige digtedes til Maria både på latin og svensk. Den svensksprogede Marialyrik fik især gennem Birgittinerklostrene betydning for den danske Marialyrik. I Danmark omfatter den dels latinske digte skrevet af danskere, dels originale og oversatte digte på dansk sprog.
Artikler
Den kristne kirkes syn på og holdninger til kvinder, som har skrevet, missioneret, prædiket, profeteret eller på andre måder optrådt som Guds talerør, har været meget omskiftelig fra middelalderens kirkeliv til 1600-tallets vækkelser: snart accepterende, snart afventende. Positionerne er blevet bestemt af kirkens behov for budbringere og af forskellige bevægelsers pres på kirken. Man kan tale om fire perioder med relativ åbenhed over for disse talende og skrivende kvinder. For det første tiden forud for kirkens embedsorganisation (ca. 100-tallet e.Kr.). For det andet kirkens ekspansion i Europa i 600-800-tallet. For det tredje 1100- og 1200-tallets lægmandsfromhed, og for det fjerde 1600-tallets og 1700-tallets fromhedsbevægelser i kølvandet på reformation og modreformation.
Meget tyder på, at kvinder stod for den mundtlige tradition i den norrøne litteratur og ikke mindst for eddadigtningen, der i vidt omfang tematiserer kvindelige erfaringer og har en kvindelig synsvinkel. Til digtningen knyttedes spådomskunsten sejd og lægekunsten, som begge tilhørte kvindekulturen. I omfang spænder den norrøne litteratur over overgangen fra hedenskab til kristendom og fra en mundtlig til en skriftlig kultur. Samtidig ser man en bevægelse fra en stærkt kvindecentreret til en næsten ensidigt mandligt domineret kultur. Med monoteismen og siden kristendommen, klostrene og skriften blev denne kvindecentrerede kultur undertrykt. Kvinder mistede mange af de vigtige roller, de havde ved udførelsen af hedenske ritualer, og de lærte heller ikke at skrive. Dette indebar, at kvindernes mundtlige tradition i bogstaveligste forstand blev overmandet af den skriftlige mandlige kultur.
I 1990’erne og 00’erne indtog de såkaldte nordiske krimidronninger og femikrimier bestsellerlisterne.I den feministisk inspirerede krimi vendes kønsrollerne ofte på hovedet eller bliver fremstillet som ambivalente. Temaer som mænds vold mod kvinder, voldtægt, misbrug af børn, prostitution og trafficking er gennemgående.De mest kendte krimidronninger er bl.a. Susanne Staun, Gretelise Holm, Anne Holt og Liza Marklund.