Minda Ramms (1859-1924) debutbog Lommen, 1896, vakte opmærksomhed. Et romanfragment i nyromantisk stil, der blev tolket både som antifeministisk og erotisk dristig. Kvindesags-miljøet, som Minda Ramm tidligere havde tilhørt, var skuffet over, at en akademiker fra kredsen kunne skrive sådan, men dog enig med den mandlige kritik om, at bogen æstetisk set var interessant. Lommen er den ensomme fugl, som flyver skrigende og hvileløst, et billede på menneskets angstråb og uforløste drift. I romanen Lommen beskriver to jeg-fortællere, Kristiane på 40 og Regine på 20 år, begge lærerinder, deres grå kærlighedsløse liv. »Vi slider ganske tungt… faar ikke parre os og ikke dø«, siger Kristiane. Minda Ramm blotlægger skarpt skolebestyrerinden Polly Reins herskerteknikker, viser hvordan kvinder undertrykker kvinder, og hvordan skolemiljøet er en kampplads for indre og ydre kvindekonflikter. Der er en intens og intim grundtone i de to kvindestemmers bekendelser. Synsvinklen er stærkt ironisk, og forfatteren skåner ikke sine lærerinder, selv om fortællersympatien ligger hos disse to hovedpersoner. Ved på én gang at sætte fokus på to kvindegene-rationers frustrationer og kærlighedslængsler åbner Minda Ramm mod et tidsopgør. Undren og sårbarhed hos de to hovedpersoner sættes op mod det blankpolerede selvtilfredse i skolekredse og akademiske cirkler – hos »de egentligt dannede«. Minda Ramm spidder »professorinder med kunstneriske og videnskabelige interesser … hr. og fru Klem, som var for ligbrænding … kandidat Holst, som havde været huslærer hos Bjørnson«. Tidens udviklingsoptimisme fremstår som kynisk og tom, Lommen som en kritik af et menneske- og samfundssyn, der havde vundet fodfæste både i skolemiljøerne og i det liberale venstreparti. Det forsyner Regine med kvindeidealer, som dræber livslysten og sanseligheden, og det hindrer Kristiane i at udvikle sine evner som filosof og skribent. Det dobbelte fortællerperspektiv peger på lighederne mellem de to kvinder og lader læseren ane, hvordan den naive, fremskridtstro Regine kan ende som den destruktive, desillusionerede Kristiane.
Lommen blev opfattet som en nøgleroman fra Kristianias skolemiljø. Den kendte fælles-skolebestyrerinde Ragna Nielsen (1845-1924) ansås som model for Polly Rein. Minda Ramm var som ung aktiv i kvindesagsmiljøet, men stillede sig senere kritisk til det. Ved sit 25-års studenterjubilæum skrev hun om, hvilke usammenhængende krav der blev stillet til kvindelige studenter under sædelighedsfejden. På den ene side blev der råbt på frodighed – på den anden side på at kvinderne skulle hævde sig som usentimentale mandspersoner. Det var en stormfuld tid, »baade for idealiserende og for kynisk«.
Natura dæmonia est (Naturen er dæmonisk) går som et omkvæd gennem forfatterskabets bedste roman Fotfæstet (Fodfæstet), 1918. Schopenhauers blinde, planløse livsvilje behersker det litterære univers og afsætter en strøm af varsler, uhygge og død. Fotfæstet er samtidig en civilisationskritik. Midt i den dæmonisk destruktive strøm står to idéretninger, skildret som en kamp mellem to ældre mænds livssyn. Godsejer Breien forfægter en naturvidenskabelig materialisme, mens hans svoger, filosoffen Janke, skriver på en afhandling, der i Schopenhauers ånd, ser »poesi, kunst og religiøs følelse« som de eneste muligheder for at undslippe naturens blinde livsdrift. Konflikten mellem de to præger også gårdens unge mennesker, godsejerdatteren Gunhild og veninden Aud, som begge har studeret realfag, og Ragnvald, som arbejder med teknisk-praktiske opgaver for Breien, men drømmer om et forfatterliv. Minda Ramms personer står evigt splittet mellem natur og kultur. Forældregenerationens kærlighedsløshed og misbrug af de unge er et centralt tema. De unge søger varme og holdepunkter, men kun Gunhild vinder fodfæste og samhørighed med den mand, hun forelsker sig i. Gunhild og Aud finder i nogen grad hjælp og støtte hos hinanden, mens mændene udelukkende kommunikerer gennem konkurrence og rivalisering. For Ragnvald bliver kvindernes venindeforhold en trussel, som kun kan brydes ved ægteskab. Derfor gifter han sig med Aud. Fortællerinteressen koncentrerer sig om dette veluddannede, men disharmoniske par. Kulturen forkynder åndens forrang, men livet belærer om det modsatte. Hverken Aud eller Ragnvald kan få viden og følelsesliv til at gå op i en højere enhed og erkender begge, at ægteskabet primært blev en måde at bryde med forældrene på. »To jeg-er kan i det høieste taale hverandre«, konstaterer Ragnvald. Selv går han efter skønheden som højeste værdi, mens Aud, støttet af Janke, finder et ståsted i Schopenhauers filosofi. Når splittelse og modsigelser er et eksistentielt vilkår, må man finde sin plads for ikke at blive væltet af dæmonien. Her bliver kunstner-hustruen Dora Delft en central skikkelse. Der er spor af Dagny Juel Przybyszewska, som Minda Ramm var i familie med, i dette Dora Delftportræt. Det er ikke mytens femme fatale, men den kunstnerisk begavede, omsorgsfulde og karismatiske kvinde, Minda Ramm maner frem. Dora står som forfatterskabets mest positive person – og udsættes mest brutalt for den blinde drift, der behersker Fotfæstet. Hendes lille søn drukner, og senere dør hun selv og manden under tragiske omstændigheder.
Menneskers holdning til livet er det essentielle. Gennem medfølelse, kunst og filosofisk erkendelse kan de lære at overleve de modsigelsesfulde vilkår. Derfor blev iagttagelsens og undersøgelsens nødvendighed Minda Ramms litterære credo.
Minda Ramm var blandt de første kvindelige akademikere i Norge. Hun studerede fysik og kemi på universitetet, tog reallærereksamen og var medlem af Skuld, studenterforeningen som blev spiren til Norsk Kvindesagsforening (1884).
Hun giftede sig med forfatteren Hans E. Kinck. Som digterhustru med to børn og på stadig rejse havde hun ikke meget tid til at skrive. Fire korte romaner og nogle noveller blev det til. Ikke brede udviklingsromaner, men fragmenter af liv og skæbner, der kritisk spejler tiden og dens tendenser. Stilen er distanceret og ironisk, kompositionen stram, sproget eksperimentelt, farvet af filosofisk indsigt og af termer og billeder fra fysikkens og kemiens verden.