Født i København. Vita Andersen havde forskellige jobs, før hun i 1977 under stor presseopmærksomhed debuterede med digtsamlingen Tryghedsnarkomaner, der beskriver unge kvinders forhold til kærlighed, krop og forbrug og var med til at give navn til den såkaldte knækprosa. I 1978 kom novellesamlingen Hold kæft og vær smuk med historier om det uelskede barn og den voksne kvindes mislykkede forsøg på at kompensere for kærlighedsmanglen. Samme tematik fortsætter i den følgende digtsamling og i skuespillene Elsk mig, 1980, og Kannibalerne, 1982.
I en skrivepause fødte hun tre børn, og 1987 udgav hun romanen Hva’ for en hånd vil du ha’ om det ulykkelige kærlighedsforhold mellem en mor, der selv er et forsømt barn, og en datter, der ihærdigt efterstræber moderens omsorg. Romanen indbragte hende Kritikerprisen i 1987. I 1989 kom børnebogen Petruskas laksko og i 1992 Sebastians kærlighed (R), begge om forholdet mellem barnets anarkiske krav og kærlighed og voksenverdenens både betryggende og afstumpede kærlighed. I fortællingen om Sebastian står puberteten som det farefulde valg mellem tilpasning og psykose, mens Petruska som forfatterskabets eneste pigebarn får sin moders ubetingede forståelse og accept. I 1996 blev Brændende kærlighed opført i tvteateret, og i 1997 kom børnebogen Coco. Vita Andersen modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær i 1979.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Vita Andersen udgivet romanerne Get a life, 2003, og Anna Zoe, 2006.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Torben Brostrøm og Mette Winge (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, bd. 5, 1982
Peter Holst (red.): Dansk litteraturhistorie, bd. 8, 1984
May Schack: "Kvinderollens manglende psykiske rummelighed. Om rolle, identitet og narcissisme i Vita Andersens forfatterskab" i: Kritik, nr. 49, 1979
