Hvad vil det sige at passe ind i køns- og familienormer? Og hvad hvis man ikke gør det? Og hvad har det med skønlitteratur at gøre? I 2025 lancerede Nordisk kvindelitteraturhistorie online et tema om queer litteratur i Norden, som både ser på den nyere litteratur og genlæser ældre værker og forfatterskaber med friske øjne. Temaet består af syv artikler og en redaktionel indledning. Indledningen forklarer, hvad queer litteratur vil sige, hvorfor emnet er blevet så aktuelt, og hvordan også ældre litteratur kan få nyt liv, når man læser med et queer perspektiv. Kort sagt handler queer litteratur og det at læse litteratur med et queer blik om at stille spørgsmål til normer for køn, familie og måder at leve på.
Flere af artiklerne beskæftiger sig med den helt nye litteratur, der går tæt på oplevelser af at falde uden for vedtagne køns- og familienormer og udfordrer gældende koder for passende kønsidentitet og -adfærd. Andre artikler vender blikket mod ældre værker og undersøger ’skæve’ eksistenser og måder at leve på, dvs. liv, der ikke helt passer ind – eller følger spor på tværs af historiske perioder for at vise, hvordan forholdet mellem køn, normalitet og afvigelse bliver udfordret. Når man gør det, påvirker det også den måde, vi skriver og forstår litteraturhistorie på.
I flere af artiklerne udvides perspektivet yderligere: Her spørges der til, hvad de etablerede normer for køn, familie, slægtskab og fællesskab bygger på. De tekster, der behandles, spænder fra det moderne gennembrud og frem. Det vil i store træk sige den periode, hvor velfærdssamfundet med kernefamilien som ideal og en vestlig liberal humanisme med tro på individets frihed og på stadigt fremskridt i både privat- og samfundsliv præger tænkningen. Det er også en tid, hvor der skelnes skarpt mellem ikke bare køn, men også mellem arter og eksistensformer, og hvor naturen bliver betragtet som en ressource for menneskelig udfoldelse.
Derfor peger temaet også på, at økokritik er relevant, dvs. at læse litteratur med blik for natur, miljø og menneskets forhold til andre arter, når man arbejder med en queer læsemåde. Økokritikken åbner for at se, hvordan forestillinger om køn, normalitet og afvigelse hænger sammen med grundlæggende forståelser af natur og livsformer, og dermed giver den nye måder at læse både nye og gamle tekster på.
At være eller gøre queer
Allerede med den første udvidelse af Nordisk kvindelitteraturhistorie online, samlet under temaet ”Det 21. århundredes litteratur” (2016), blev værket udvidet mod flere former for køn og nye forbindelser mellem køn, seksualitet og identitet i litterære værker og forfatterskaber. Under det nye tema ”Queer” udvider vi perspektivet yderligere, for artiklerne undersøger ikke kun litteratur skrevet af, om og for kvinder, men også kønnede fænomener i litteraturen, som er blevet skubbet til side som afvigende, underlige eller ubetydelige i både den traditionelle litteraturhistorie og på tværs af kvindelitteraturhistorien, som den hidtil er blevet skrevet. Blandt bidragene findes også litteratur om transkønnethed og kønstransition, hvilket også afspejler sig blandt bidragyderne.
Queer kritik handler ikke så meget om at være, men mere om at gøre. At queere handler om aktivt at forstyrre stivnede normer, fx kernefamiliens heteroseksuelle, men også monogame, reproduktive og slægtskabsbærende dynamikker. At queere handler ikke kun om køn og seksualitet, men også om de livsformer og praksisser, der er forbundet med at bryde med eller afvige fra det, der her forstås som ”heteronormative” (heteroseksuelle) eller ”cisnormative” (kønskomplementære) seksualitets- og familieformer og strukturer.
At queere vil sige at åbne for en forståelse og kritik af, hvordan normsystemer vedrørende køn og seksualitet er indbygget i etablerede familie- og livsformer; men også at pege på alternativer i form af andre mulige fællesskabsdannende og dermed også økologisk holdbare måder at leve og organisere sig på. Queer litteratur og kritik beskæftiger sig med den måde, kernefamilie, reproduktion og menneske-naturforholdet er organiseret på inden for rammerne af et nordisk velfærdssamfund, og med mere bæredygtige måder at tænke reproduktive fællesskaber på.
Temaets hovedartikler
Jenny Björklund undersøger i artiklen ”Bortom släktskap: Normbrytande femininitet, queert antisocialt motstånd och en ny kollektivitet”, hvordan svensk litteratur fra 2000-tallet udfordrer de gældende normer for kvindelighed, moderskab og kernefamilie. Det gør den ifølge forfatteren bl.a. ved at handle om kvinder, der vælger ikke at få børn, eller mødre, der forlader deres familier. Begge dele ses som udtryk for en modstand mod forventninger om at få børn og om kernefamilielykke. Derved fremstår værkerne som en kritik af såvel den nordiske velfærdsstat for at være baseret på et snævert ideal om kernefamilien som neoliberale tendenser til samtidig at opløse familien som forbrugs- og arbejdsenhed. I flere af romanerne afprøves andre måder at organisere intime og sociale relationer på, som ikke nødvendigvis er baseret på biologisk slægtskab, men på følelsesmæssige bånd og fælles erfaringer.
På tværs af tid og sted (Norden) undersøger Camilla Schwartz i artiklen ”Barnfrihed og tricksteri hos og på tværs af Tove Jansson, Karen Blixen og Selma Lagerlöf” (det 19. – 20. århundrede) de barnfri forbindelser mellem Lagerlöf, Blixen og Jansson og overvejer, hvordan værkerne udfordrer lineære opfattelser af tid og livsforløb gennem skildringer af barnfri livsvalg. Artiklen viser, hvordan de nævnte forfattere udfordrer ”pronatalistiske” futuristiske ideologier, der sætter lighedstegn mellem fertilitet, familie og fremtid, ved at præsentere alternative måder at leve på. Det inkluderer at skabe queer fællesskaber, der ikke er bundet af biologiske relationer, traditionelle familieformer og dertil hørende kønnede livsforløb.
I Ann-Sofie Lönngrens artikel ”Kön, sexualitet, art, litteratur: Husdjur och queerhet i svenskspråkiga författarskap efter 1880” vises det, hvordan husdyret historisk og i lighed med barnet som motiv har haft den funktion at fastholde de ’rigtige’ værdier i den borgerlige kernefamilie. Mens et hjem med far, mor, børn og husdyr forstås som en ideel version af et hjem, bliver det anset som monstrøst, når husdyret dukker op uden for kernefamilien. For tilknytningen til og det intime samliv med husdyr bryder med traditionelle livsforløb og skaber nye måder at tænke tid, relationer og samliv på. Artikelforfatteren peger i den forbindelse også på ligheder mellem husdyr-motivet og homoseksualitet. Når forskellige typer af værker, motiver og genrer på den måde bringes sammen, opstår der nye litteraturhistoriske mønstre og indsigter.
Henrik Zetterberg-Nielsen viser i sin artikel ”Maria Marcus: Masochisme, sandhed og ligestilling”, hvordan Maria Marcus’ (1926-2017) forfatterskab, der spænder over flere årtier og fra det 20. til det 21. århundrede, konstant har forstyrret sin samtids normer og forestillinger om seksualitet, frigørelse og ligestilling – og stadig udfordrer fastlåste forventninger til kvinders liv og seksualitet. Marcus’ forfatterskab har hidtil været skrevet ud af dansk litteraturhistorie, men det kan og bør ifølge Zetterberg-Nielsen revurderes på baggrund af en queer litteraturkritik, der for alvor kan anerkende forfatterskabets unikke bidrag ved at sætte det ind i en kontekst af samtidig queer litteratur.
Moritz Schramm viser i artiklen ”Radikal queerhed: Opløsning af grænser mellem dyr, planter og mennesker hos Charlotte Inuk og Charlotte Weitze”, hvordan de to nulevende danske forfattere udvider kritikken af det opdelte, binære kønssystem og forbinder det med adskillelsen mellem dyr og mennesker (hos Inuk) og mellem planter og mennesker (hos Weitze). Det handler ikke kun om normalitet og afvigelse i forhold til køn og seksualitet, men også om et vestligt-liberalt verdenssyn, der er baseret på bestemte kategoriseringer og grænser, som overser alternative livs- og eksistensformer.
Mons Bissenbakker fremhæver i artiklen ”Transkønnethed som tema og æstetisk form: 2020’ernes danske trans-litterære gennembrud”, hvordan forfattere som Mads Ananda Lodahl, Luka Holmegaard og Gry Stokkendahl Dalgas udfordrer etablerede fortællinger om køn. Det gør de bl.a. ved at anvende en hybrid fortællestil, der kombinerer skepsis over for sprogets repræsentationsevne med en stærk solidaritet med og mellem transpersoner. Og de insisterer, ifølge artikelforfatteren, på en kønslig, sproglig og følelsesmæssig ambivalens, der modvirker cisnormativitetens krav om entydighed. De vender dermed også blikket – og magtforholdet – mellem norm og afvigelse.
Artiklen ”Queer bibliografi och litteraturhistoria” afslutter samlingen. Her argumenterer Jenny Bergenmar, Karin Henning, Sam Holmqvist, Siska Humlesjö, Olov Kriström og Sebastian Lönnlöv for vigtigheden af at finde frem til og synliggøre queer litteratur, som ofte har været marginaliseret eller glemt i traditionelle litteraturhistorier og også er underdokumenteret i kvindelitteraturhistoriske bidrag. Gennem en queer informationsaktivisme, institutioner som KvinnSam i Sverige og KVINFO i Danmark samt ressourcer som databasen Queerlit har LGBT+-bevægelsen arbejdet for at finde og dele litteratur, der viser normbrydende kønsidentiteter og -praksisser. Dette arbejde har gjort det lettere for queer læsere at spejle sig i litteraturen og har skabt grundlaget for en mere inkluderende og mangfoldig litteraturhistorie. Ved ”at tage blikket tilbage” i en genlæsning af litterære værker løftes hidtidigt skjulte eller oversete fortællinger, som er afgørende for queer fællesskaber og identiteter, frem i lyset med nye vinkler på fortid, fremtid og nutid.
God læselyst
Den præsenterede samling af artikler under temaet Queer gennemgår eksempler på queer litteratur, mens indledningen belyser nogle af de centrale aspekter ved queer litteraturkritik og dens betydning for forståelsen af nordisk kvindelitteratur. Men arbejdet er langt fra udtømt, og de syv hovedartikler repræsenterer blot et lille udpluk af de mange og komplekse perspektiver, der findes i spændingsfeltet mellem queer litteratur og kritik. Der findes utallige andre værker, forfattere og analytiske indgange, der har bidraget og fortsat bidrager til denne litterære og kritiske bevægelse og fortjener opmærksomhed.
Den kollektive indsats fra forskere, forfattere og læsere er afgørende for at fortsætte med at udforske og synliggøre de mange facetter af køn, seksualitet og identitet i litteraturen. Denne temasamling er kun begyndelsen på en større samtale om, hvordan vi kan forstå og repræsentere køn og seksualitet på mere inkluderende og nuancerede måder i litteraturhistorien og måden vi skriver den på.
Ordforklaringer:
- Queer (litteratur): Litteratur, der bryder med eller stiller spørgsmål ved normer for køn, seksualitet og måder at leve på.
- Det moderne gennembrud: En periode i Norden ca. 1870–1890, hvor forfattere tog samtidens problemer op (køn, klasse, moral) og skrev mere realistisk.
- Liberal humanisme: Troen på individets frihed, rettigheder og på stadig fremdrift og udvikling i samfund og privatliv.
- Kønssystem: De regler og forventninger, samfundet har til køn og relationer, og som er indbygget i dets institutioner.
- Økokritik: Læsemåde, der undersøger forholdet mellem mennesker, natur og andre arter i litteraturen.
- Pronatalistiske: idéer eller politikker, der fremmer det at få børn og ser biologisk reproduktion som ønskelig og forventet.
- Cisnormativitet: antagelsen om, at alle er ciskønnede (kønsidentitet svarer til det ved fødslen tildelte køn), og at det indebærer, at der er to og kun to køn.
- Heteronormativitet: antagelsen om, at heteroseksualitet er det “naturlige” og ”normale”, og at der findes to komplementære køn (kvinde/mand), som “passer sammen” og danner kernefamilie; andre seksualiteter, relationer og familieformer bliver ofte usynlige eller opfattet som ”afvigende”.