Voksede op i et borgerligt miljø i en lille provinsby, indtil moderen flyttede alene med to børn til Helsingfors, da datteren var 13 år. Hun blev student 1894, gik på universitetet og arbejdede med teater. Som kommunist flyttede hun i 1917 til Sovjetunionen sammen med sin mand, der blev dømt til døden i 1923. Selv forsvandt hun sporløst under Stalin-regimet.
Hun debuterede i 1903 med det samfundskritiske drama Lyyli, og skildrer proletarmiljøet i Helsingfors i melodramaet Kellarikerroksessa (I kælderboligen) fra 1907. I utallige artikler i blade og tidsskrifter beskrev hun kvindelivet i arbejderklassen og tog seksualmoralske spørgsmål op i sin prosa og lyrik.
