Eva Wichman var barn i en lægefamilie i Helsingfors, gik i Centralskolan för konstflit, arbejdede som billedkunstner og formgiver og fik 1933 guldmedalje for sit trælegetøj i Milano og i 1937 i Paris. Da hun efter krigen blev skilt fra forfatteren Ralf Parland, blev hun alene med parrets søn. I 1950’erne var hun kommunist og arbejdede som journalist og forfatter. Hun døde i 1975 af lungekræft.
Hendes modernistiske debutfortællinger Mania, 1937, blev fulgt op med intensive dyre- og naturfabler i Molnet såg mig, 1942. Med sin modernistiske lyrik, udspændt mellem natur og ekstase, i Ormöga, 1946, og Den andra tonen, 1948, placerer hun sig centralt blandt de finske krigsmodernister. I 1950’erne søgte hun en fornyelse med en politisk kamplyrik, men efter sin udmeldelse af kommunistpartiet vendte hun tilbage til modernismen med Det sker med ens (L), 1964, og Dikter nu, 1975.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Monica von Bonsdorff: Eva Wichman och politiken, 1983
Kerstin Thorék: "Att se det nästan osynliga och höra det nästan ohörbara. Om Eva Wichmans tidiga författarskap" i: Kvinnornas litteraturhistoria, 1981
Inga-Britt Wik: "'Sökande efter eget'. Från Mania till Marina i Eva Wichmans prosa" i: Författare om författare. 24 finlandssvenska författarporträtt, 1980
