Iris Uurto

1905 - 1994

Finland

Med romanen Kypsyminen (Modning), 1935, var Iris Uurto med til at udløse den såkaldte litteraturkamp om politik og seksualmoral i 1936. Hun var opvokset i et bondemiljø i det østlige Finland. Som ung kontorist og korrekturlæser i Helsingfors tog hun studentereksamen og læste kortvarigt på universitetet. Efter et års ægteskab med forfatteren Aku Rautala blev hun enke, alene med en søn.

Fra 1930, hvor hun om foråret debuterede med Tulta ja tuhkaa (Ild og aske) (N/L) og samme efterår brød igennem med Ruumiin ikävä (Kroppens længsel) (R), kunne hun leve af sit forfatterskab. I sit hovedværk Ruumiin viisaus (Kroppens visdom) (R) fra 1942, er hun optaget af meditation, men det var hendes ligefremme måde at behandle erotiske motiver på, som gjorde hende kendt. Hun er også værdsat for sine psykologiske skildringer og skrev foruden prosa også lyrik og tragedier.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Kari Sallamaa: Kansanrintaman valo. Kirjailijaryhmä Kiilan maailmankatsomus ja esteettinen ohjelma vuosina 1933-1943, 1994