Forfatteren er født i Seinäjoki i Sydösterbotten. Hun har siden sin debut i 1971 med digtsamlingen Nukun silmät auki (Jeg sover med åbne øjne) insisteret på kvindelig subjektivitet, erotisk frihed og ironiseret over romantisk kærlighed. Hendes feminisme er udpræget individuel.
Prosabogen Suomi Go Go (Finland Go Go), 1974, er et oprør mod mandsvældet og den traditionelle moral. Vigtigste værker er digtsamlingerne Saatanan tytär (Satans datter), 1977, Isolde pakolainen (Isolde, flygtning), 1981, Kalastaja Merlin (Fisker-Merlin), 1982, Palava susi (Den brændende ulv), 1987, Jokainen yksinään paperin äärellä (Enhver er ensom ved papiret), 1989, og Onnen ylkämies, murheen morsian (Lykkens brudgom, sorgens brud), 1994. Forfatterskabet, der er drevet frem af social indignation, har et stærkt selvbiografisk præg. I prosabogen Tuhkimo ja Mefisto (Askepot og Mefisto), 1983, gør hun rede for sit forhold til sladderpressen.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Arja Tiainen udgivet bøgerne Puiden alla, vihreässä palaverissa, 1999, og Tää tojota ei lähe liikkeelle. Ajopäiväkirja, 2006.
Hun har bl.a. modtaget prisen Pro Finlandia 2011.