Født i Eskilstuna og opvokset i Sollefteå. Efter studentereksamen gik hun 1945-47 på reklameskole og arbejdede siden som modetegner, illustratorjournalist og causør. Hun var gift flere gange og mor til fire børn.
Hun debuterede i 1959 med debatbogen Forstå mej, så forstår jag er, som hun udgav sammen med Gustav Jonsson, begyndte som ungdomsbogsforfatter og fornyede pigebogsgenren med bøgerne Flicka i april, Flicka i Paris og Flicka i verkligheten, som udkom 1961-64. Kerstin Thorvall udgav mere end 40 bøger.
Mange af hendes romaner har selvbiografiske indslag som den meget omtalte Det mest förbjudna, 1976 (da. 1976), hvor hun fortæller om kvindelig erotik og gør op med sin mor. Romanen fik stor betydning som del af den nye emancipationslitteratur og mange læsere, som det meste af hendes produktion, bl.a. Oskuldens död (R), 1977 (da. 1978), og Ensam dam reser ensam (R), 1978. Positivt modtaget af kritikken blev især Når man skjuter arbetare – (R), 1993 (Det er dog den skønneste tid …, 1994), en beretning om forældrenes ægteskab. I skuggan av oron (R) er fra 1995.
Opdateret af redaktionen 2011:
Efter ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie udgav Kerstin Thorvall bøgerne Berättelsen om Signe, 1999, Provokationer, passioner, personer och en eller annan hyacint, 1999, Jag minns alla mina älskare och hur de brukade ta på mig, 2000, Nödvändigheten i att dansa, 2001, Upptäckten, 2003, og Jag är en grön bänk i Paris – Dikter 1965-1991, 2005.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Eva Ebbelind: "Kerstin Thorvall, Signe och det självbiografiska berättandet" i: Tidskrift för litteraturvetenskap, 31:3, 2002
Bo Heurling (red.): Författaren själv, 1993
Maria Jönsson: ""Det släpar efter i mig": osamtidigt åldrande i Kerstin Thorwalls författarskap" i: Livslinjer: berättelser om ålder, genus och sexualitet, 2010
