Uddannet som lærer i 1960 og cand.pæd. i 1972. Efter at have udgivet pædagogiske fagbøger debuterede hun i 1978 med den realistiske roman De hvide huse, centreret om en tidskarakteristisk konflikt om ægteskab, skilsmisse og eneliv. I de følgende romaner Skrænten, 1981, og Bolines femte reinkarnation, 1986, brydes realismen, og fortællingerne bevæger sig frit mellem fantasi og virkelighed i en søgen efter kvindelig identitet og selvrealisation. Forestillinger om matriarkat træder frem, og kvindefælleskaber på tværs af tider og steder tager form i fortællingens spind af billeder, figurer og associationer. Liselotte Taarup deltog i 1980 i den populære oplæsningsturné »Kærligheden dør aldrig en naturlig død«, der også resulterede i udgivelsen af en antologi, redigeret af Ellen Heiberg.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Anne Birgitte Richard: "Liselotte Taarup: Skrænten" i: Litteratur. En almanak, 1980