Født i Hamar. Hun er adjunkt og har været leder af Den norske forfatterforenings litterære råd.
Hun debuterede i 1975 med digtsamlingen Vinterhagen og har siden skrevet bl.a. novellesamlingen Døtre, 1980, flere digtsamlinger og fem romaner, bl.a. Utbryterdronninga, 1982, Kvinnen som forsvant, 1987, Hannas hus, 1991, og Maria Waters verden, 1993. Som forfatter tilhører hun en modernistisk tradition, der benytter indslag af det fantastiske og magiske og især i de tidlige værker indskriver en mundtlig fortælletradition, hvor det billedmæssige element står stærkt.
Det centrale tema i romanerne er identitet. Især skildringen af barnets virkelighed optager hende, og kontrasten er stor mellem de sanselige, livlige opvækstskildringer og den mere nøgterne tone i Kvinnen som forsvant, om den enlige barnløse kvinde i det moderne storbymiljø. Nye Dikt, 1996, repræsenterer en poetisk udvidelse af identitetstemaet, og i Den kultiverte lidelse (Es.), 1997, drøftes spørgsmål knyttet til krop, sprog og kultur.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Karin Sveen udgivet digtsamlingen Det tålmodige landskapet, 1998, de to essaybøger Klassereise. Et livshistorisk essay, 2000, og Frokost med fremmede, 2005, og biografien Mannen i Montgomery Street, 2011.
