Py Sörman

1897 - 1947

Sverige

Forfatteren var præstedatter og debuterede med samtidsromanen Han, 1921, som i lighed med den tidligste del af hendes store værk, Adams revben, 1929, skildrer konflikten mellem kærlighed og kunstnerisk virke. Stærkt kulturkritisk er romanen Aloë, der blev præmieret i den nordiske romankonkurrence 1931.

Hun har også skrevet noveller og digte. I 1940’erne udkom den idylliske slægtskrønike i to bind om pigen Liselott 1944-45. Efter at være konverteret til katolicismen skrev hun i 1942 en biografi om dronning Kristina foruden en række moderne helgenromaner. 

Udvalgt litteratur om forfatteren

Svenskt litteraturlexikon, 1970