Ann Smith

1930 - 2018

Sverige

Datter af en dommer i Strömstad og i slægt med forfatteren Emilie Flygare-Carlén, flyttede som 12-årig til Stockholm. Hun blev gift, fik en søn og blev skilt og har arbejdet bl.a. som boghandlermedhjælper. I 1978 giftede hun sig med forfatteren Åke Hodell.

Hendes debutsamling Två i stjärnan, 1963, der består af stærkt erotiske digte, blev udsolgt på 14 dage. Et udvalg af en række digtsamlinger med et personligt og sanseligt sprog f.eks. Där sjöhästar möts, 1979, og Kärlekshistorier, 1984, er udgivet i et samlebind i 1991 under titlen Solens stav är du. Kärleksdikter 1963-1991.

Opdateret af redaktionen 2011:

Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Ann Smith bl.a. udgivet Kvad, 2002, og Dikter, 2004.

I 2007 modtog hun Samfundet De Nios Särskilda pris.