Forfatteren der karakteriserede sig selv som “professionel revolutionær” og var en central skikkelse i den venstreorienterede kunstnergruppe Kiila. Fra et håndværkermiljø i Osterbotten kom hun på universitetet og på polyteknisk højskole. Hun var gift, fik tre børn og sad som sin mand i fængsel 1941-44 på grund af sin politiske virksomhed. Forfatterskabet hører hjemme i den antifascistiske litteraturtradition.
Hun debuterede 1937 med bogen Runo Söörnäisistä (Et digt fra Sörnäs) (N) og udgav i 1946 sit hovedværk Viljami Vaihdokas (William Skifting) (R), der handler om betydningen af at høre til i et fællesskab. I Toveri, älä petä (N), 1947 (Svigt ikke kammerat, 1982), sættes en fængslet kvinde uden for fangefællesskabet. Ud over romaner og noveller skrev hun skuespil og lyrik. Hun blev tavs efter modernismens andet gennembrud i 1950’erne.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Kalevi Kalemaa: Elvi Sinervo - vuorellenousija, 1989
