Født på Frederiksberg, voksede efter forældrenes skilsmisse i 1918 op hos faderen, forfatteren og mystikeren J. Anker Larsen. Hun blev student, kontorist og siden husmor. Fra 1950’erne var hun under lange Grækenlandsophold engageret i modstanden mod juntaen. Hun begyndte på universitetet i 1968, blev rødstrømpe og medlem af Socialistisk Kulturfront, var gift og mor til to børn.
I sine dagbogsromaner kæmper hun med jeg-svaghed og ydre despoti, i debuten Sort og hvidt, 1946, halvvejs skjult, men i den delvis dokumentariske, kunstnerisk fuldbårne De ansigtsløse, 1973, ført frem til et moderne frigørelsesstandpunkt.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Anne Birgitte Richard: Kvindeoffentlighed 1968-75, 1978
Janne Israelson: Angst og opbrud. De midaldrende middelklassekvinders identitets- og oprørstrang litterært belyst (speciale), 1978