Forfatteren voksede op på Hornstrandir og senere i Reykjavik, var næstyngst af 13 søskende og søster til forfatteren Jakobina Sigurðardöttir. Hun blev cand.mag. i litteratur ved Islands Universitet i 1979 og debuterede med novellesamlingen þetta er ekkert alvarlegt (Det spiller ingen rolle), 1980, der som den efterfølgende samling Vid gluggann (Ved vinduet) (N), 1984, handler om ensomme og fremmedgjorte mennesker. Stilen er realistisk og lavmælt.
Romanen Sölin og skugginn (Solen og skyggen), 1981, fortæller om en syg kvindes kamp mod et menneskefjendsk hospitalsvæsen og mod læger, der foragter kvinder, mens kollektivromanen Kiris oghafið (Ligesom havet), 1986, i lyriske passager beskriver livet i en fiskerby ved kysten.
Sit egentlige gennembrud fik hun med romanen Meðan nottin liður, 1990 (Mens natten går, 1992), der fik Nordisk Råds Litteraturpris i 1992. I tre nætter sidder karrierekvinden Nina ved sin mors dødsleje og ser tilbage på sit liv. Herudover har hun bl.a. skrevet Iluktum heimi (I en indelukket verden), 1994, der er en psykologisk thriller med mandlig hovedperson.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Vigdís Grímsdóttir: "Annaðhvort étur kötturinn fuglinn eða fuglinn köttinn" i: Tímarit Máls og menningar, nr. 1, 1991
Dagný Kristjánsdóttir: Forord i: Fríða Á Sigurðardóttir: Mens natten går, 1992
