Marianne Rosen blev født i Hellerup, begge forældre var læger, faderen gynækolog, moderen ortopæd. Hun var cand.mag. i dansk og historie, underviste på gymnasier, aftenskoler og universitet og var mangeårig kulturmedarbejder på dagbladet Information, hvor hun anmeldte italiensk litteratur og skrev artikler, bl.a. om Italien og sin brystkræftoperation. I 1971 bosatte hun sig i Italien sammen med sin første mand, der var maler, og som døde i 1993.1 1995 flyttede hun i forbindelse med et nyt ægteskab til Danmark.
Hun debuterede med novellesamlingen Narrebilleder i 1983. Slangens vej, 1984, er en tidstypisk roman om ægteskabets veje og vildveje. I Bebudelsen, 1987, beskriver hun en ung mands møde med romersk kultur i 1870’erne. Senere værker som børneungdomsbogen Serafinas himmelfart, 1989, bevæger sig i et burlesk fantastisk univers. I Buddhas smil (R), 1991, forsøger hun sig i den for kvindelige forfattere usædvanlige genre, erotisk stimulerende litteratur.
Opdateret af redaktionen 2011:
Efter ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie nåede Marianne Rosen at udgive novellesamlingen Himperigimpe, 2000.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Kirsten Beedholm Poulsen: Melankoli - Ironi - Besværgelse. Pejlinger i Marianne Rosens skønlitterære værker (spec.), 1989