Vokset op i et akademisk miljø i Helsinki, uddannet fil. kand., bosat i Stockholm og arbejder som forfatter og oversætter. Hun var redaktør for tidsskriftet KLO 1986-87 og har fra debuten i 1988 med Båge (L) med usædvanlig konsekvens udviklet et bemærkelsesværdigt forfatterskab, som dog længe savnede lydhørhed i den litterære kritik. I Det jag har (L), 1990, og Det finns ingen annanstans (L), 1994, er projektet ikke blot at erobre en stemme, men at foretage en sproglig renselse, der skal frigøre digtet og genopfinde dets uskyld.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Henrika Ringbom udgivet digte i Den vita vinthunden 2001, romanen Sonjas berättelse, 2005, og prosalyrik i Händelser. Ur Nya Pressen 1968-1974, 2009.
Hun har desuden medvirket i Men det var hennes kläder – nedslag i den samtida svenskspråkiga kvinnolitteraturen, 2002, og Poesi med andra ord. En brevväxling om lyrik (sammen med Agneta Enckell og Peter Mickwitz), 2003.
Hun har bl.a. modtaget Svenska litteratursällskapet i Finlands priser i 2002, 2006 og 2010.