Maud Reuterswärd

1920 - 1980

Sverige

Maud Reuterswärd har skrevet realistiske børne- og ungdomsbøger i en præcis og ordknap prosa. Hun blev født i Stockholm, arbejdede som lærer og journalist og var ansat ved Sveriges Radio. Hun var gift to gange og mor til fire børn.

Hendes debut Dahlbergs demonstrerar, 1969, som hun skrev sammen med Rolf Knutsson, var en tidstypisk miljøbeskyttelsesbog for børn. Hun skildrer indfølende børns hverdagsoplevelser i f.eks. Dagar med Knubbe, 1970 (Dage med Stubbe, 1971). Den psykologiske og analytiske skarphed er endnu mere intens i ungdomstrilogien om Elisabet, der indledes med Du har ju pappa, Elisabet, 1971 (Du har jo far, Elisabet, 1972), og i Flickan och dockskåpet (Pigen og dukkeskabet), 1979, hvor forholdet mellem mor og datter står i centrum.

Udvalgt litteratur om forfatteren

De läses än, 1992

Vivi Edström og Kristin Hallberg (red.): Ungdomsboken, 1984

Lars Furuland m. fl.: Ungdomslitteraturen, 1994